OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvem kan kontakte Aflastningstjenesten?

Alle der har kendskab til en familie eller et menneske, der kunne have behov for og ønske om  støtte fra Aflastningstjenesten, kan kontakte koordinatoren og spørge om muligheden for støtte. Det kan være besøgsven, aflastning af en pårørende til en syg, vågetjeneste, sorggruppe eller demensklub.

 
Koordinatoren vurderer i alle kontakter, om det er en opgave, vi kan varetage, eller om det er fagpersonalets opgaver. Det kan være i tilfælde, hvor det at være til stede ikke er nok, men der er behov for pleje og tæt observation.

 
Hvordan starter en opgave op?

Koordinatoren tager på hjemmebesøg ved alle henvendelser, for at sikre at det er en opgave, vi kan og skal varetage. Samtidig kan koordinatoren bedre vurdere, hvem af de frivillige, der kan tage opgaven og informere den frivillige inden opstart på opgaven.

Det er vigtigt, at der er et match mellem den frivillige, og det hjem de kommer i, til glæde for begge parter.

Kan man få en besøgsven hvis man bor i en plejebolig?
Det kan man godt, men det er vigtigt, at den der skal have besøgsven, også selv ønsker det.

 
Hvornår skal man henvende sig?
Ved aflastning af syge i terminalfasen er det godt for alle, at den frivillige kommer ind og støtter så tidligt som muligt i forløbet, da der ofte er et meget stort behov for at blive aflastet, og hvor pårørende ofte ikke mærker behovet, da de er meget trætte efter et længere forløb.

Hvordan sikrer vi trygge og gode rammer?

Inden opstart på en opgave, drøfter koordinatoren og den frivillige, hvordan vi bedst sikrer akutte eller utrygge situationer ved, at den frivillige har telefonnr. til pårørende eller hjemmeplejen, og er informeret om mulige akutte situationer.

Hvordan starter en vågeopgave op? Nærmere aftale om opgave og tidspunktet aftales med koordinatoren senest kl. 19 samme dag, som vågeopgaven skal ydes. Koordinatoren tager ikke på hjemmebesøg, men vi spørger grundig ind til opgavens art og den døendes tilstand. Begrundelsen er, at vågetjenesten bliver iværksat indenfor få timer, og det er knap så vigtigt at matche de frivillige og hjemmet. Vi vil derfor gerne have, at det er en medarbejder, der kontakter os, vedrørende vågetjeneste.

Hvornår er det vågetjeneste?

Vi sidder ved døende, det vil sige, at det vurderes, at de er døende på de sidste få dage. Vi kan sidde på alle tider af døgnet. 

Hvornår er det ikke vågetjeneste?

Hvis den døende er urolig, eller der er andre grunde til at opgaven er kompliceret, er det faglært personale, der skal være der. 

Hvem er de frivillige i vågetjenesten?
Det er frivillige i Aflastningstjenesten, som også har andre opgaver. De stiller sig til rådighed som våger, da de oplever opgaven som vigtig og givende. De er modne og rolige mennesker, der sætter etik meget højt.
I forbindelse med en vågetjeneste kan det være flere forskellige frivillige, der deler opgaven. De sidder normalt 4 timer af gangen.

Hvordan sikrer vi trygge og gode rammer for de frivillige i vågetjenesten?

Ved vågetjeneste er det vigtigt at sikre, at frivillige har trygge og gode rammer, og ikke føler sig alene om opgaven, men at de er I tæt kontakt med familien og plejepersonalet, da deres opgave udelukkende er at sidde som medmenneske hos den døende. 

De frivillige sidder gerne 4 timer en aften eller om natten, og det er vigtigt, at de har de bedste rammer.